Istedgade 51

November 1877 til maj 1878

1877 er året, hvor Erika og Senius Bareisen bliver gift, den tredje datter, Sophie, født – og Senius bliver udlært som kunstdrejer.

Det er baggrunden for, at familien i november samme år flytter til en helt ny ejendom i Istedgade – nr. 51. Ifølge politiets mandtaller har familien en 16-årig tjenestedreng og to drejersvende på henholdsvis 22 og 28 boende. Det tyder på, at Senius ved flytningen har oprettet sit eget værksted.

​

Det er først i 1877, at Istedgade 51 dukker op i politiets registreringer. Indtil da var højeste husnummer 37. Og 37 er stadig det næsthøjeste. Umiddelbart skulle man tro, at det enligt liggende hus må have lignet en enlig tand i undermunden.

​

Sidenhen er gadenumrene i Istedgade blevet ændret. I dag har ejendommen nummer 61 og ligger på strækningen imellem Skydebanegade og Dannebrogsgade. Det gabende hul mellem den nye ejendom nr. 51 og den nærmeste – nr. 37 – lå i forlængelse af Den Kgl. Skydebane.

​

Først i 1887 blev skydebanemuren, der skulle opfange vildfarne projektiler anlagt. Måske har denne ’spærreild’ mellem ejendommen nr. 51 og byen København, gjort det svært at drive forretning. Måske har det ikke været betryggende at lade de tre små piger løbe rundt og lege på gaden.

​

Selvom ejendommen er ny og moderne, flytter familien Bareisen allerede ved næste skiftedag tilbage til det gamle bordelkvarter i indre by.

Dette foto fra Det Kongelige Biblioteks Billedsamling (DT014228) fra omkring år 1905 viser den fuldtudvoksede Istedgade med de nye numre (dvs. ca. 30 år efter familien Bareisen boede her).

​

Billedet er taget næsten ud for det nye nummer 61 - ejendommen hvor familien Bareisen boede. På hjørnet af Skydebanegade og Istedgade 55 ses Brødrene Christiansens trikotagefabrik.